Mange tror, at man skal forberede sig til en terapisession, hvilket ofte bevirker, at man ikke kommer afsted. Endvidere er det for mange et stort skridt at henvende sig til psykolog eller terapeut, da man ofte befinder sig i en sårbar situation, og måske ikke kan finde hoved og hale i, hvad det er der fylder.
Terapi er for alle, og intet emne er for stort eller for småt. Man kan komme præcis som den man er, og med det som man har. Det kræver ikke forberedelse at komme i terapi, men måske tumler du med noget i dit liv som kræver et ekstra grundigt syn.
Den individuelle terapi tager afsæt i dit ståsted. Du er eksperten i dit liv, også selvom du har mistet fodfæste. Min opgave som terapeut er at hjælpe dig som klient med at finde din retning, så du på sigt kan køre på egen energi.
Jeg har særlig stor erfaring med hjælp til:
- Familiedynamikker
- Lavt selvværd
- Unge og ADHD
- Selvskadende adfærd
- Konflikthåndtering og kommunikation
- Grænsesætning
- Vanskeligheder i relationer
- Stress og angst
- Nervesystemets fysiologi
Jeg har klienter som kommer gennem en årrække, mens andre får de fornødne redskaber på 3-4 samtaler. Få gange kan en enkelt afklarende samtale give retning på, hvilken vej du som klient skal gå. Er du i et længere forløb, evaluerer vi undervejs, da du som klient altid skal have en oplevelse af at profitere af terapien.